Cannabis' medicinske historie
Historien om cannabis
Hvordan en forbudt plante blev medicinsk anerkendt
Den nuværende videnskabelige forskning og fokus på cannabis som medicinsk præparat er en genopfindelse af et gammelt lægemiddel ved hjælp af moderne videnskabelige metoder
De første anvendelser af cannabis
Cannabis er blevet dyrket og brugt af mennesker siden mindst 4000 f.Kr. Det blev oprindeligt dyrket i Kina, primært til brug som mad eller som fibre til snore, reb, tekstiler og papir. Cannabis blev brugt til medicinske formål i Kina, men den medicinske brug fandt i højere grad sted senere i Indien, hvor det også blev forbundet med religiøse ritualer og rekreativt brug. Cannabis spredte sig efterfølgende til resten af verden, herunder Europa, men i løbet af det 18. århundrede blev planten primært dyrket i Europa til fiberproduktion, og der var færre henvisninger til medicinsk brug[1,2].
Indførelse i vestlig medicin
Den egentlige introduktion af cannabis i den vestlige medicin kom i midten af det 19. århundrede, da lægerne begyndte at udforske den terapeutiske anvendelse af cannabis samt dens euforiserende virkninger videnskabeligt. Brugen af cannabis som medicin toppede i anden halvdel af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, og cannabisekstrakter og -tinkturer blev på dette tidspunkt markedsført af medicinalfirmaer som Merck, Bristol-Meyers Squibb og Eli Lilly for beroligende, smertestillende og appetitstimulerende virkninger[1,2].
Cannabis som ulovligt stof
Den medicinske brug af cannabis faldt i løbet af det 20. århundrede. En af årsagerne hertil kan have været den store variation i indholdet af forskellige cannabisbatches, hvilket gjorde det svært for patienterne at kontrollere virkningerne. Desuden fik syntetiske lægemidler også markedsgodkendelser for mange af de symptomer, der tidligere blev behandlet med cannabis. Der blev også indført juridiske restriktioner for cannabis i denne periode, som begrænsede brugen af cannabis til medicinske eller videnskabelige formål. På trods af dette spredte rekreativ og ulovlig brug af cannabis sig hurtigt blandt yngre mennesker i den vestlige verden i 1960'erne, hvilket førte til det ry, som medicinsk cannabis konkurrerer med den dag i dag - især på grund af den ukontrollerede avl af planter, hvor formålet er at opnå det bedste "high" til rekreativt brug[1,2].
I disse dage køber størstedelen af patienterne deres cannabis gennem ulovlige kilder[3]. Her er der ingen egentlig kontrol af styrke eller urenheder, og den manglende lægelige rådgivning udgør yderligere risici. Derfor er det vigtigt, at læger er veluddannede med hensyn til brug, dosering og sikkerhed ved medicinsk cannabis, så de kan vejlede patienterne i retning af lovlige recepter og korrekt og sikker indgivelse.
Cannabis accepteres nu i Danmark
De juridiske rammer i Danmark tillader medicinsk brug af cannabisprodukter, hvis lægen har udskrevet en recept til patienten, og det købes på apoteket.
Der findes fire hovedkategorier af medicinske cannabisprodukter i Danmark, som er tilgængelige på recept til alvorligt syge patienter. Disse omfatter[4]:
Godkendt medicin
har været igennem den officielle godkendelsesproces for lægemidler og er derfor blevet testet i kontrollerede laboratorieforsøg, dyreforsøg og af forsøgspersoner. Virksomhederne har sendt alle data fra forsøgene ind til myndighederne, som har vurderet, at fordelene ved medicinen opvejer risikoen for bivirkninger.Ikke-godkendt medicin (udleveringstilladelse)
er cannabispræparater, der ikke er godkendt i Danmark, men som lægen kan søge udleveringstilladelse til hos Lægemiddelstyrelsen. Medicinen kan således via denne ordning importeres fra bl.a. USA og udskrives til konkrete patienter, hvis Lægemiddelstyrelsen imødekommer lægens ansøgning.Magistralt fremstillet
er produkter tilberedt på et apotek til en specifik patient efter lægens anvisning. Magistral fremstilling er en ordning, der er lavet, fordi nogle patienter kan have et særligt behov, som ikke kan imødekommes med almindelig godkendt medicin.Forsøgsordning med medicinsk cannabis (cannabisblomster og cannabisekstrakter)
Siden 1. januar 2018 har læger i Danmark haft mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter under forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Det betyder, at det er muligt for læger at ordinere produkter, der hverken er godkendt medicin eller magistralt fremstillet medicin. Produkterne kan have form af tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter m.m.
Færdige farmaceutiske produkter kan indeholde syntetiske cannabinoider, isolerede cannabinoider eller et bredt spektrum af cannabinoider, terpener, flavonoider osv., der stammer fra planten. Cannabisblomster og mange cannabisekstrakter/præparater (herunder medicinsk cannabis) indeholder et bredt spektrum af cannabinoider, terpener, flavonoider osv.
Kriterier for ordination af medicinsk cannabis
Ansvaret for medicinsk behandling med cannabis påhviler altid den behandlende læge. Det er derfor lægen, der fastslår, om en patient skal behandles med medicinsk cannabis.
Ifølge cannabisvejledningen fra Lægemiddelstyrelsen bør[4]:
relevante godkendte markedsførte lægemidler være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges
cannabis ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende viden om langtidseffekter, herunder på kognitiv udvikling
en læge maksimalt ordinere til en måneds forbrug på en recept
læger som udgangspunkt ikke behandle med medicinsk cannabis uden for deres specialområde
Lægemiddelstyrelsen har vurderet, hvilke patientgrupper og mulige terapeutiske indikationer, der kunne være relevant for behandling med medicinsk cannabis[4]:
Kroniske smertetilstande
Smerter anses for at være kroniske, når de har varet over 3-6 måneder. Kroniske smertetilstande som nervesmerter (neurogene eller neuropatiske smerter) og cancersmerter kan være relevante at behandle med medicinsk cannabis for nogle typer patienter. Medicinsk cannabis kan ordineres af alle læger, hvis der er tale om en smerteindikation.
Multipel sklerose
Der findes godkendt medicin med cannabinoider til patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har gavn af anden antispastisk medicin. Centrale nervesmerter og smertefuld spasticitet ved MS kan være relevant at behandle med medicinsk cannabis, der kan ordineres af en neurolog.
Rygmarvsskade
Rygmarvsskade (paraplegi) er ofte forbundet med centrale nervesmerter, smertefuld spasticitet og problemer med blærefunktionen. Det er lægemiddelstyrelsens vurdering, at behandling med medicinsk cannabis kan være relevant ved rygmarvsskader. Ordinationen bør foretages af en neurolog.
Kvalme og opkastning efter kemoterapi
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at kvalme og opkastning under eller efter kemoterapi kan være relevant at behandle med medicinsk cannabis. Ved behandling af kræftpatienter, bør ordinationen foretages af en hæmatolog, onkolog eller læge på palliativt hospitalsafsnit.
Terapeutisk virkning eller ej?
Store, randomiserede kliniske studier til undersøgelse af effektiviteten og sikkerheden ved medicinsk cannabis til specifikke indikationer er stadig meget begrænsede. Derfor er påstande om "ingen beviser" eller "begrænsede beviser" ikke nødvendigvis ensbetydende med, at pålidelige, veldesignede studier har fundet "negative beviser", men snarere at der er mangel på videnskabelige data. Lægerne er derfor i høj grad afhængige af deres patienters feedback for at vurdere effektiviteten og bivirkninger som led i en mere personlig tilgang.
I en rapport baseret på en gennemgang af litteraturen har National Academies of Sciences, Engineering and Medicine (USA) identificeret indikationer, for hvilke de finder "væsentlig dokumentation" for effekt af medicinsk cannabis. Det drejer sig primært om[5]:
kroniske smerter hos voksne
kvalme og opkastning efter kemoterapi
muskelkramper hos patienter med multipel sklerose
Ved ordination af medicinsk cannabis i Danmark er der skærpet informationspligt for lægen, da der er tale om en medicinsk behandling, hvor den kliniske evidens for virkning og bivirkninger ikke er fuldt afklaret[4].
Desuden foreligger der for medicinsk cannabis ikke godkendte data om fx sammenhæng mellem dosering og bivirkninger og heller ikke et produktresumé eller en indlægsseddel (i modsætning til godkendte lægemidler). Det skal derudover oplyses, at brug af cannabis er associeret med bivirkninger. Der henvises i den forbindelse til siden om forholdsregler samt siden FAQ.
Referencer
Pisanti, S. & Bifulco, M. Medical Cannabis: A plurimillennial history of an evergreen. Journal of Cellular Physiology vol. 234 8342–8351 (2019).
Zuardi, A. W. History of cannabis as a medicine: A review. Revista Brasileira de Psiquiatria vol. 28 153–157 (2006).
Kvamme, S. L., Pedersen, M. M., Alagem-Iversen, S. & Thylstrup, B. Beyond the high: Mapping patterns of use and motives for use of cannabis as medicine. Nordic Studies on Alcohol and Drugs 38, 270–292 (2021).
Danish Medicines Agency. Guidance on physicians’ treatment of patients with medical cannabis covered by the trial scheme. Retsinformation (2018).
The National Academies of Sciences Engineering and Medicine (U.S.) Committee on the health effects of marijuana: an evidence review and research agenda. The health effects of cannabis and cannabinoids: the current state of evidence and recommendations for research. Washington, DC: the National Academies Press (2017).