Det endocannabinoide system
Endocannabinoidsystemet (ECS)
Oprettelse af ligevægt i kroppens indre miljø.
Det endocannabinoide system (ECS) er et komplekst netværk af receptorer og molekyler i vores krop, der spiller en afgørende rolle i reguleringen af forskellige fysiologiske processer. Denne opdagelse har vakt stor interesse blandt både læger og patienter, da det har potentialet til at revolutionere behandlingen af en bred vifte af medicinske tilstande. I denne artikel vil vi udforske ECS i dybden og undersøge dets betydning for både læger og patienter.
Hvad er det endocannabinoide system?
ECS er et komplekst system, der består af tre hovedkomponenter:
Endocannabinoider
Receptorer
Enzymer
Systemet, der er til stede i alle hvirveldyr og har eksisteret i omkring 600 millioner år, er bredt fordelt i kroppen, inklusive hjernen, organerne, bindevæv, kirtler og immunceller[1]. Det er involveret i diverse processer som appetit, blodtryk, blodgennemstrømning til hjernen, fordøjelse, kvalme, immunsystemet, inflammation, hukommelse, humør, bevægelse, smerte, reproduktion og stress [2]. Dets kompleksitet afspejles i dets rolle som en "dirigent" for kroppens biokemiske kommunikationssystem, der arbejder for at opretholde homeostase, eller indre ligevægt.
Funktioner og betydning af ECS
Det endocannabinoide system udgør et komplekst og fascinerende område inden for forskning, idet det fungerer som et metasystem med betydelig indflydelse på forskellige biologiske processer. Cannabinoidernes påvirkning strækker sig bredt, men deres fælles mål er konsekvent: at opretholde homeostase, eller ligevægt [1], i kroppens indre miljø.
Normalt sker cellekommunikation gennem envejskommunikation, hvor en celle sender signaler videre til den næste celle via transmitterstoffer. Det endocannabinoide system adskiller sig ved at anvende retrograd signalering. Med andre ord løber de endogene cannabinoider imod den sædvanlige kommunikationsvej [1]. Når en celle udsender overdrevne mængder transmitterstof, produceres endogene cannabinoider og sendes tilbage for at dæmpe signalet.
Cannabinoiderne fungerer som overvågere af forskellige cellulære "samtaler" og giver feedback på en bred vifte af kommunikation i hele kroppen. Systemets primære opgave er at finjustere kommunikationen mellem cellerne for at sikre, at der ikke sker for meget eller for lidt aktivitet. Dette gælder for eksempel smerteregulering, hvor systemet reagerer på overdrevne smertesignaler ved at dæmpe dem med indre cannabinoider [3].
Opdagelsen: En rejse fra forskerens taske til menneskets helbred
Historien om opdagelsen af det endocannabinoide system begynder i begyndelsen af 1960'erne, hvor den unge kemiker Raphael Mechoulam fra Weizmann Institute of Science sidder i en bus fra Tel Aviv til Rehovot. Med 5 kilo libanesisk hashish i tasken, konfiskeret fra smuglere, indleder Mechoulam sin rejse for at afdække cannabis' kemiske strukturer[4]. På trods af cannabis' historiske medicinske ry stod forskningen om dens virkning stadig i stampe. Mechoulam og politichefen brød nogle love i processen, men hans pålidelighed reddede projektet, og han fortsatte sit banebrydende arbejde[4]. Mechoulam blev senere anerkendt som "The Godfather of Cannabis Research" for at have identificeret de kemiske strukturer af THC og CBD, der er aktive stoffer i cannabis. Siden hen har man fundet over 100 aktive stoffer i planten, som går under fællesbetegnelsen cannabinoider, men forskningen har hovedsageligt centreret sig om THC og CBD.
Dette ”brud med loven” blev en banebrydende begivenhed for cannabisforskningen, da det gjorde det lettere for forskere at studere THC og CBD syntetisk uden at ty til den kontroversielle plante. I slutningen af 1980'erne identificerede man de receptorer, CB1 og CB2, som disse stoffer påvirker. CB1-receptorer er primært i hjernen og centralnervesystemet, mens CB2-receptorer findes i andre kropsdele, især i celler relateret til immunsystemet. I 1990'erne opdagede man kroppens egne cannabinoider, der binder til disse receptorer.
Det endocannabinoide system er opkaldt efter cannabisplanten: "Ved at bruge en plante, der har eksisteret i tusindvis af år, opdagede vi et nyt fysiologisk system, som er enormt vigtigt... vi var aldrig nået derhen, hvis vi ikke havde undersøgt planten.” Rafael Mechoulam 2007 [4]. Mechoulams forskning har siden ledt til en eksplosion af publikationer, som vedrører cannabinoider. Således er det nu et af de mest aktive forskningsfelter inden for neurofarmakologi. Systemet er ikke fuldt afdækket, men dets betydning er uomtvistelig.
Medicinske behandlingsmuligheder
ECS har vist sig at spille en rolle i behandlingen af en bred vifte af medicinske tilstande, herunder kroniske smerter, inflammatoriske sygdomme som Crohns sygdom og reumatoid arthritis, neurologiske lidelser som epilepsi og multipel sklerose, psykiske lidelser som angst og depression, og endda kræft.
Ud over de vigtigste cannabinoider THC og CBD er det også blevet foreslået, at andre forbindelser fra planterne - såsom de mindre cannabinoider, terpener og flavonoider - kunne have gavnlige terapeutiske virkninger og potentielt påvirke effekten af hinanden, når de kombineres. Dette omtales som "entourageeffekten"[5]. Virkningsmekanismen for alle de mindre sekundære forbindelser i planten er dog dårligt undersøgt, og der er behov for mere forskning for virkelig at afklare dette emne.
Efter mange års forskning af ECS har man opdaget, at systemet fungerer anderledes hos mennesker med Huntingtons sygdom, kronisk migræne, multipel sklerose, PTSD, depression, skizofreni, Parkinsons sygdom og fibromyalgi. Desuden er der indikationer på, at forstyrrelser i funktionen af det endocannabinoide system spiller en væsentlig rolle i forhold til stofafhængighed [6,7]. At der er påvist funktionelle forstyrrelser i det endocannabinoide system i et så bredt et spektrum af lidelser, skyldes muligvis, at det endocannabinoide system har været på overarbejde med at dæmpe en ubalance, forårsaget af lidelsen.
Med den øgede forståelse af ECS er der opstået en række behandlingsmuligheder, der sigter mod at målrette dette system[8]. Medicinsk cannabis og cannabinoidbaserede lægemidler er blevet brugt til at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for mange patienter. Der er dog stadig behov for mere forskning for at forstå ECS fuldt ud og udvikle mere effektive og sikre behandlinger.
Referencer
B. E. Alger, “Getting high on the endocannabinoid system.,” Cerebrum, vol. 2013, no. November, p. 14, 2013.
R. Mechoulam, “The Cannabinoids: Looking back and ahead,” CannMED conferance 2016. Boston http://www.medicinalgenomics.com/wp-content/uploads/2016/05/mechoulam-CannMed2016.pdf, 2016
Zogopoulos, P., Vasileiou, I., Patsouris, E., & Theocharis, S. E. (2013). The role of endocannabinoids in pain modulation. Fundamental & clinical pharmacology, 27(1), 64-80.
R. Mechoulam, “Conversation with Raphael Mechoulam.,” Addiction, vol. 102, no. 6, pp. 887–893, 2007.
Russo, E. B. Taming THC: Potential cannabis synergy and phytocannabinoid-terpenoid entourage effects. British Journal of Pharmacology vol. 163 1344–1364 (2011).
M. W. Manseau and D. C. Goff, “Cannabinoids and schizophrenia: risks and therapeutic potential,” Neurotherapeutics, vol. 12, no. 4, pp. 816–824, 2015.
Parsons, L. H., & Hurd, Y. L. (2015). Endocannabinoid signaling in reward and addiction. Nature reviews. Neuroscience, 16(10), 579.
P. Pacher and G. Kunos, “Modulating the endocannabinoid system in human health and disease - Successes and failures,” FEBS J., vol. 280, no. 9, pp. 1918–1943, 2013.