Kræftsygdom
Kampen mod kræft
Opdagelser, innovation og håb om livskvalietet
En kræftdiagnose betyder først og fremmest én ting: kaos. Frygt og usikkerhed spreder sig blandt patienter og deres familier. Frem for alt er det vigtigt at søge behandling hos kompetente læger og sammen afveje forudsætninger og muligheder for at finde den bedste behandling for patienten. Det kan både være en individuel behandlingsplan og palliativ pleje.
Kræft er en forandring i kroppens naturligt eksisterende celler. Sunde celler i kroppen vokser, udvikler sig og deler sig uden problemer, og døden er også reguleret. I kræfttilfælde mangler denne struktur, cellerne deler sig ukontrolleret og danner en tumor[1]. De ondartede tumorceller trænger dybere og dybere ind i nabovævet, dvs. naboorganer og lymfeceller, formerer sig og ødelægger deres omgivelser.
Resultatet af spredningen er ofte metastaser. Metastaser er dattersvulster, dvs. ondartede svulster, der dannes som følge af spredning af tumorcellerne til et andet sted i kroppen. Ondartede tumorer kan ramme alle dele af kroppen. Statistisk set dannes ondartede tumorer hyppigst i brystet hos personer med kvindelige forplantningsorganer og i prostata hos personer med mandlige forplantningsorganer. På andenpladsen kommer lungekræft samt kræftsygdomme i huden[2]. I 2020 blev lidt mere end 45.000 kræfttilfælde diagnosticeret – det er 123 om dagen.
Livet med og efter en kræftdiagnose
Kræft er ikke bare en medicinsk tilstand; det er en rejse, der tager os gennem en følelsesmæssig rutsjebane, fyldt med udfordringer og triumfer. I Danmark står kræftpatienter over for unikke aspekter af sygdomsforløbet, fra diagnose til behandling og det efterfølgende helingsforløb.
Diagnosens realitet: At høre ordene "du har kræft" ændrer alt. Dansk kræftdiagnostik er præget af avanceret medicinsk teknologi, men det er også en tid, hvor patientens følelser og bekymringer tages alvorligt. Den danske tilgang fokuserer på at give patienter klar information og støtte fra dag ét.
Behandlingens vej: Danmark tilbyder state-of-the-art kræftbehandling, og kræftpatienter får adgang til nogle af de nyeste og mest effektive behandlingsmetoder. Den holistiske tilgang inkluderer også psykosocial støtte, som er integreret i patienternes behandlingsplan.
Sammenhold og støtte: At være en del af det danske sundhedssystem betyder at have et netværk af fagfolk og støttegrupper ved hånden. Kræftpatienter i Danmark oplever et højt niveau af omsorg og opmuntring, fra det medicinske personale til deres egne fællesskaber.
Livet efter kræft: Rejsen stopper ikke efter behandling. I Danmark er der fokus på rehabilitering og støtte til at komme tilbage til en normal tilværelse. Patienterne følges nøje, og der tilbydes efterværn for at håndtere de følelsesmæssige og fysiske udfordringer, der kan opstå efter overlevelse.
Vigtigheden af bevidsthed: Selvom behandlingen er progressiv, er bevidsthed og forebyggelse stadig afgørende. Det danske sundhedssystem lægger vægt på at uddanne samfundet om symptomer, screening og livsstilsvalg for at mindske risikoen for kræft.
Mens udfordringerne er reelle, er der også en stærk følelse af sammenhold og håb. Den danske tilgang til kræftbekæmpelse er en historie om mod og en påmindelse om, at selv i de mørkeste tider kan lyset findes i fællesskabet.
Hvad er en kræftdiagnose?
Kræft diagnosticeres ofte gennem screening, men i andre tilfælde findes den tilfældigt under en lægeundersøgelse. Nogle patienter kontakter deres læge på grund af symptomer, der tyder på en tumor. Sådanne kræftsymptomer kan f.eks. være knuder i brystet, hyppige opkastninger, neurologiske forandringer eller åndedrætsbesvær. Men tumorsygdomme er ofte asymptomatiske i lang tid, så det tager et stykke tid, før symptomerne kan identificeres tydeligt. Derfor er der brug for kompetente læger, der tager deres patienters klager alvorligt og undersøger dem grundigt.
Hvis der er mistanke om en ondartet vævsforandring, er billeddannende procedurer som ultralyd, røntgen, computertomografi (CT) eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) velegnede til at opnå indledende indikationer, afhængigt af hvilken del af kroppen der er berørt. For at bekræfte diagnosen er det næste skridt, at lægen tager en vævsprøve. Det kan gøres på mange organer uden kirurgisk indgreb. Med et endoskop kan kroppens hulrum og hule organer (f.eks. tarme, mave, blære eller lunger) undersøges under visuel kontrol, og der kan tages en vævsprøve. På steder, der er sværere at nå, tages vævsprøven (biopsi) på en anden måde. Enten punkterer lægerne organet gennem huden med en nål eller fjerner vævet under en operation. For at afgøre, om tumoren er godartet eller ondartet, analyseres prøven i laboratoriet.
De forskellige stadier og deres betydning
For bedre at kunne vurdere og overvåge sygdommens status og dens udvikling inddeler onkologer kræft i forskellige stadier. Der er forskellige skalaer, der kan bruges til at klassificere sygdommen. Hver type kræft har sit eget specielle system til stadieinddeling. Det betyder, at stadier ikke betyder det samme for alle kræftsygdomme.
Den mest udbredte klassifikationsskala er systemet fra International Union Against Cancer[3] (Union Internationale contre le Cancer, eller UICC). Klassifikationsværktøjet hedder TNM-skalaen, og står for tumor, node og metastase. Følgende aspekter bliver vurderet:
Størrelse og spredning af den primære tumor → T
Er der lokale eller tilstødende lymfeknudemetastaser? → N
Er der fjernmetastaser til stede? → M
Bag bogstaverne er der tal, som afslører detaljer om tumoren. Den såkaldte gradering angiver, hvor aggressivt tumoren udvikler sig, dvs. hvor farlig den er klassificeret som. Skalaen inddeler maligniteten i 4 niveauer:
T1-4 angiver knudens størrelse
N0-3 angiver, hvor udbredt spredningen til lymfeknuderne er
M0-1 angiver, om der er spredning (metastaser) til andre organer
Hvis en knude for eksempel bliver benævnt 'T1, N0, M0', så betyder det, at den er meget lille, ikke har spredt sig til lymfeknuder og heller ikke har spredt sig til andre dele af kroppen. Jo lavere nummeret er, desto mindre har sygdommen spredt sig.
Kan kræft helbredes?
Når det gælder chancerne for at helbrede kræft, spiller både stadiet på diagnosetidspunktet og kræftcellernes type og aggressivitet en vigtig rolle. Kræftsvulster, der opdages tidligt, kan i bedste fald fjernes kirurgisk og kræver ingen eller kun få yderligere behandlinger.
Hvis kræften er mere fremskreden, er behandlingen endnu vanskeligere. Så må patienterne sammen med deres onkologiske læger afveje, om de vil vælge lægemiddelbaseret kræftbehandling eller palliativ pleje.
Ud over den kirurgiske fjernelse af tumoren eller metastaserne er kemoterapi og/eller stråling normalt de midler, der vælges til at behandle kræften. Rækkefølgen af behandlingen bestemmes individuelt af de behandlende onkologer. I nogle tilfælde giver det mening først at reducere tumorens størrelse ved hjælp af medicin eller stråling, før det berørte væv fjernes under en operation. I andre tilfælde kan den modsatte løsning være mere lovende - målet er så at ødelægge eventuelle resterende kræftceller med efterfølgende kemoterapi.
Hvad betyder kemoterapi og stråling[4]? Et kort overblik:
Kemoterapi: Under kemoterapi, forkortet kemo, får patienterne et eller flere lægemidler med bestemte intervaller (cyklusser) for at bekæmpe kræften. Patienterne får kemomedicinen på en eller flere dage. Dette efterfølges af en pause, hvor patienterne skal komme sig. Der er normalt fire til seks sådanne behandlingscyklusser. Lægemidlerne kaldes cytostatika og administreres som tabletter eller infusioner gennem et såkaldt portkateter.
Cytostatika virker ved at forstyrre kræftcellernes delingscyklus og dermed ødelægge dem. Lægemidlet skelner ikke mellem ondartede celler og normalt væv, men effekten på kræftcellerne er mere mærkbar, fordi cellerne deler sig hurtigere og derfor er mere modtagelige for kemoterapien. Bivirkninger ved kemoterapi omfatter kvalme, opkastning, hårtab og stærke smerter.
Strålebehandling: Strålebehandling er en lokalt virkende behandling - så den ødelægger kun celler i det bestrålede område. Effekten af den ioniserende stråling eller partikelstråling beskadiger cellernes genetiske materiale, celledelingen stopper, og cellerne dør. Som et resultat bliver den ondartede tumor mindre eller forsvinder helt.
Strålebehandling beskadiger også sunde kropsceller. I de fleste tilfælde kan cellernes egne reparationssystemer dog reparere skaderne. Evnen er mere udtalt i raske celler end i ondartede celler, så de raske celler regenererer, mens kræftcellerne dør og elimineres af immuncellerne. For at muliggøre denne proces gives der også strålebehandling i flere intervaller. Sessionerne kaldes her fraktioner.
Der findes forskellige former for strålebehandling: strålebehandling indefra og strålebehandling udefra. Ikke alle former for strålebehandling er egnede til alle typer kræft, så onkologen træffer beslutningen om den bedst egnede behandling. Ved ekstern strålebehandling ligger patienterne på en briks under et stråleapparat. Brugen af den mest moderne teknologi gør det muligt præcist at bestråle det berørte organ. Stråling indefra kaldes også brachyterapi, hvor strålekilden placeres direkte på tumoren. Det gør det muligt at bestråle tumoren med en relativt høj dosis og samtidig skåne det omgivende væv så meget som muligt.
Hvilken betydning har medicinsk cannabis for kræft?
Kræftpatienters lidelser er ofte så alvorlige, at effekten af konservativ medicin når sine grænser, eller de skal administreres i så høje doser, at bivirkningerne bliver et nyt problem. Medicinsk cannabis kan være en understøttende behandling i nogle af disse tilfælde med langt færre uønskede bivirkninger. Nogle af bivirkningerne ved cannabis er endda ganske ønskværdige:
Alvorlige sygdomme fører ofte til depression. I en undersøgelse af cannabis som medicin mod kvalme og opkastning i forbindelse med medicinsk behandling af kræft[5] konstaterede forskerne, at cannabis' humørløftende effekt var en helt igennem ønskværdig bivirkning.
Cannabis mod kvalme og opkastning under kemoterapi
Da kemoterapi, der virker i hele kroppen, også forstyrrer celledelingen i sundt væv, lider kræftpatienter meget under bivirkningerne af de cytostatiske lægemidler.
Den appetitstimulerende effekt af cannabis kan hjælpe patienterne med at lindre kvalme og opkast. I den ovennævnte undersøgelse var cannabisbehandling endda betydeligt mere effektiv til at lindre patienternes symptomer end konventionel medicin[5].
Cannabis som smertestillende middel
Kræftpatienter lider ofte af stærke kroniske smerter på grund af deres sygdom. Konventionelle smertestillende midler er ikke tilstrækkelige til at lindre de ramtes symptomer, og opiater er ofte det eneste effektive middel. Men at tage disse stoffer har ofte bivirkninger, som patienterne finder meget ubehagelige. Flere undersøgelser[6] tyder på, at cannabinoider kan være effektive mod svære kroniske smerter, især nervesmerter (neuropatiske smerter). Til sammenligning ser bivirkningerne ved cannabis (for eksempel mundtørhed eller døsighed) ud til at være bedre tolereret.
Cannabis i palliativ pleje
Kræft kan ikke altid helbredes, og derfor er palliativ pleje en vigtig del af behandlingen af kræftpatienter. Palliative behandlinger skal gøre den resterende tid så behagelig som muligt for patienterne. Fokus er ikke længere på helbredelse, men på livskvalitet. Her er optimal smertebehandling afgørende, ligesom lindring af kvalme og opkastning, appetitløshed, depression og neurologiske tilstande som kramper. Nyere forskning[7] har vist fordelene ved cannabis i den palliative behandling af tumorpatienter i flere undersøgelser.
Kriterier for ordination af medicinsk cannabis
Ansvaret for medicinsk behandling med cannabis påhviler altid den behandlende læge. Det er derfor lægen, der fastslår, om en patient skal behandles med medicinsk cannabis.
Ifølge cannabisvejledningen fra Lægemiddelstyrelsen bør:
Relevante godkendte markedsførte lægemidler være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges.
Cannabis ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende viden om langtidseffekter, herunder kognitiv udvikling.
En læge maksimalt ordinere til en måneds forbrug på en recept.
Læger som udgangspunkt ikke behandle med medicinsk cannabis uden for deres specialområde.
Yderligere har Lægemiddelstyrelsen godkendt få patientgrupper og indikationer, herunder kvalme og opkast ved kemoterapi, for anvendelse af medicinsk cannabis som patient i Danmark. Du kan læse mere om relevante indikationer for ordination her.
Referencer
Kræftens Bekæmpelse: Hvad er kræft? - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
Kræftens Bekæmpelse: Hvor mange får kræft? - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
Sundhed.dk: Brystkræft, fakta - Patienthåndbogen på sundhed.dk
Tramèr, M. R. et al. Cannabinoids for control of chemotherapy induced nausea and vomiting: quantitative systematic review. BMJ 323, 16 (2001).
Cannabis and Cannabinoids (PDQ®)–Health Professional Version - NCI. https://www.cancer.gov/about-cancer/treatment/cam/hp/cannabis-pdq.
Doppen, M. et al. Cannabis in Palliative Care: A Systematic Review of Current Evidence. J Pain Symptom Manage (2022).