Rygmarvsskade
Patienter med rygmarvsskade
Fremskridt i behandlingen af RMS
Rygmarvsskader (RMS) er en invaliderende medicinsk tilstand, der opstår som følge af skade på rygmarven, og som kan have dybtgående konsekvenser for den enkelte. Denne artikel tager et dybere dyk ned i den komplekse verden af RMS ved at undersøge baggrunden, de nuværende behandlingsmuligheder til rådighed i Danmark og præsentere fremtidsperspektiver for forskningen på området. Der er ca. 3000 mennesker med rygmarvsskade i Danmark, og hvert år får ca. 130 mennesker en rygmarvsskade. Ca. 40 % af tilfældene skyldes en form for ulykke, og ca. 60 % skyldes sygdom. Mænd har en højere prævalens af RMS sammenlignet med kvinder[1].
Hvad er rygmarvsskader
Forestil dig, at vores rygmarv er som kroppens indre motorvej - en nøglekomponent i vores evne til at bevæge os, føle og fungere. Desværre kan denne komplekse motorvej blive pludseligt forstyrret af en uheldig hændelse, hvilket fører til det, vi kalder rygmarvsskader (RMS).
Det hele begynder med en slags trafikuheld på denne interne motorvej – en akut mekanisk påvirkning. Dette kan være som et voldsomt sammenstød, der udløser en dominoeffekt af begivenheder i vores krop. Den primære skade, selve sammenstødet, er kun begyndelsen. Ligesom når man slår en domino, aktiveres en kompleks række af patofysiologiske processer - kroppens interne nødprocedurer, der forsøger at håndtere den pludselige indtrængen.
Udover selve sammenstødet, aktiveres sekundære skadeprocesser. Forestil dig små brandmænd (inflammatoriske reaktioner), der straks skynder sig til stedet for ulykken for at slukke ilden og redde så meget som muligt. Men, som i enhver redningsaktion, kan redningsmandskabet også forårsage nogle utilsigtede skader undervejs. Celledød bliver et biprodukt af denne intense redningsaktion, og det er her, vi ser, hvordan skaden tager en endnu dybere dimension. Disse sekundære processer kan desværre have konsekvenser, der varer ved. De kan forværre den oprindelige skade og resultere i langvarige neurologiske konsekvenser, der kan ændre livet for dem, der oplever en RMS.
Differentieringen af RMS afhænger af, hvor trafikulykken præcist har fundet sted[2]. Forestil dig, at det er som at finde ud af, hvilke specifikke dele af motorvejen der er blevet beskadiget. Hvis sammenstødet har ramt det øverste område af motorvejen (høj cervikal skade), kan det påvirke evnen til at trække vejret og endda resultere i fuldstændig lammelse. Hvis det er det midterste område (lav cervikal skade), kan det betyde, at visse funktioner, som håndfunktion, kan bevares. Og hvis sammenstødet er længere nede (torakale og lumbale skader), kan det resultere i problemer med trunkale muskler eller underekstremiteter, med varierende grad af bevarelse eller dysfunktion.
Rygmarvsskader ses oftest blandt unge mennesker og hyppigst blandt mænd. De er som regel resultat af trafikulykker, faldulykker eller udspring på lavt vand. Rygmarvsskader kan også ses i forbindelse med andre sygdomme, f.eks. betændelsesforandringer, slidforandringer eller kræft[3].
Om rygmarven
Nervesystemet omfatter hjernen, rygmarven, perifere nerver og det autonome nervesystem, som regulerer de ubevidste funktioner i indre organer. Centralnervesystemet udgøres af hjernen og rygmarven.
Ryggen består af adskillige ryghvirvler, som tilsammen danner rygsøjlen. Denne består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler, korsbenet og halebenet.
Inde i rygsøjlen er der et hulrum, som indeholder rygmarven omgivet af væske og beskyttende membraner. Parvis afgår nerverødder fra rygmarven mellem to ryghvirvler, en højre og en venstre. Hver nerve forsyner et specificeret område af kroppen med to sæt nerver[4]:
Følenerver, også kaldet sensoriske nerver, transmitterer information til centralnervesystemet om følesans, smerter, temperatur, stillingssans med mere.
Motoriske nerver sender signaler til muskler og sener.
Mellem hver af hvirvlerne fungerer bruskskiver som stødpuder.
Konsekvenser af en rygmarvsskade
Uanset årsagen til din rygmarvsskade kan de fysiske konsekvenser inkludere lammelser, føleforstyrrelser samt ændringer i blære-, tarm- og seksualfunktion. Skadens placering på rygmarven og om den er komplet eller inkomplet spiller en afgørende rolle for omfanget af konsekvenserne[1]. Det er derfor ikke givet, at du oplever påvirkning af alle de nedenfor nævnte områder, og graden af konsekvenserne kan variere betydeligt.
Psykologiske aspekter: Efter en rygmarvsskade oplever de fleste bekymringer, frustrationer, håbløshed, meningsløshed, vrede og lignende i forhold til deres nye situation. Mange finder det vigtigt at have en person at tale med om disse følelser, hvilket kan være et familiemedlem, en ven, plejepersonalet eller en hospitalspræst. Under samtaler med personalet kan det også være gavnligt at have en pårørende til stede.
Spinalt chok: Umiddelbart efter skaden går rygmarven i chok, kendt som 'spinalt chok'. Dette medfører, at musklerne under skadestedet bliver slappe, og alle reflekser sættes ud af funktion. Dette påvirker bl.a. blodtryk, puls, blære og tarm. Spinalchokket aftager typisk over en periode på op til 6 uger, men varigheden kan variere. Efterfølgende oplever nogle patienter en vis bedring.
Vejrtrækning: Skaden kan påvirke vejrtrækning og hostekraft afhængigt af placeringen. Lungefysioterapi kan blive nødvendig for at forbedre vejrtrækningen og hostekraften, hvilket hjælper med at forebygge lungebetændelse.
Blodtryk: I den første uge efter indlæggelsen måles blodtrykket hyppigt for at opretholde tilstrækkelig blodforsyning til rygmarven. Dette kan kræve medicin for at holde blodtrykket højt. Efter en uge reduceres medicinen, og patienten tilpasses gradvist til et muligvis lavere blodtryk. Blodtryksfald kan føre til svimmelhed og hjertebanken, især ved de første oprejsninger fra sengen.
Temperaturregulering: På grund af skaden kan kroppen have svært ved at regulere sin temperatur, hvilket påvirker evnen til at holde på eller afgive varme i den lamme del af kroppen.
Aktivitet: Rygmarvsskaden resulterer i fuldstændig eller delvis lammelse af musklerne, hvilket kan medføre nedsat funktionalitet. Genoptræning begynder så snart tilstanden tillader det, med fokus på daglige aktiviteter som personlig pleje. Fysio- og ergoterapeuter arbejder på at genoprette mistede funktioner eller træne alternative teknikker og brug af hjælpemidler.
Blære og tarm: Både blære og tarm påvirkes af rygmarvsskaden, krævende assistance til vandladning og afføring. Indledningsvist anvendes et kateter, og senere kan engangskatetrer være nødvendige.
Smerter: Smerter forbundet med rygmarvsskaden kan omfatte operationssmerter, muskel- og ledsmerte samt smerter som følge af spasticitet og nervesmerter. Smertestillende medicin, fysioterapi og ændringer i ligge- eller siddende stillinger kan bidrage til at lindre smerten.
Spasmer/spasticitet: Efter en periode kan spasmer/spasticitet udvikle sig, manifesterende som ufrivillige muskelsammentrækninger, især i benene. Øvelser og træning kan hjælpe med at lindre spasticitet, men i nogle tilfælde kan medicinsk behandling være nødvendig.
Hud: Ændret følesans og nedsat muskelkraft øger risikoen for tryksår. Regelmæssige stillingsændringer og brug af en luftmadras i den indledende fase reducerer risikoen.
Mad og drikke: Indledningsvis kan kvalme og nedsat appetit påvirke dig. Samarbejde med personalet er vigtigt for at finde passende mad og drikke for at opretholde nødvendig ernæring.
Seksualliv: En rygmarvsskade kan påvirke seksuallivet, med nedsat eller ingen følsomhed i kønsorganerne. Det er vigtigt at bemærke, at et tilfredsstillende seksualliv stadig er muligt, og der er mulighed for rådgivning og vejledning vedrørende seksualitet, herunder professionel assistance fra en sexolog.
Behandlingsmuligheder ved rygmarvsskade
I Danmark er behandlingen af rygmarvsskader (RMS) kendetegnet ved en omhyggelig og integreret tilgang, der strækker sig fra øjeblikkelig akut intervention til en langvarig rehabiliteringsfase. Hver behandlingsmodalitet har sit eget formål og bidrager til at adressere forskellige aspekter af denne komplekse medicinske tilstand[1,3].
Akut Intervention: Ved akutte rygmarvsskader er det primære mål at stabilisere patienten og begrænse enhver yderligere skade. Dette opnås gennem avanceret spinalkirurgi, hvor kirurgiske procedurer udføres med henblik på at stabilisere rygsøjlen, mindske trykket på rygmarven og reducere risikoen for komplikationer. Denne fase er kritisk for at minimere de umiddelbare konsekvenser af skaden og skabe et fundament for efterfølgende rehabilitering.
Neurorehabilitering: Efter den akutte fase er neurorehabilitering afgørende for at genoprette funktion og optimere patientens livskvalitet. Dette omfatter intensiv træning, hvor specialiserede fysioterapeuter arbejder med patienten for at genoptræne bevægelser, styrke muskler og forbedre kropskontrol. Elektrostimulation, hvor elektriske impulser anvendes til at stimulere muskelkontraktion, samt avancerede teknologier som robotassistens, spiller en væsentlig rolle i at optimere neuroplasticitet, det vil sige hjernens evne til at tilpasse sig og kompensere for tabte funktioner.
Farmakologisk Behandling: Farmakologisk behandling er en integreret del af RMS-behandlingen og sigter mod at lindre symptomer, reducere inflammation og beskytte det skadede væv. Dette omfatter anvendelsen af antiinflammatoriske lægemidler for at begrænse inflammationsresponsen, neurobeskyttende midler for at minimere yderligere neurologisk skade og smertestillende medicin for at håndtere den ofte tilknyttede kroniske smerte. Som et interessant alternativ har medicinsk cannabis vist sig at have neurobeskyttende egenskaber og kan være et værdifuldt element i smertehåndtering.
I det store hele repræsenterer denne integrerede tilgang til behandling af RMS en helhedsorienteret strategi, der stræber efter at adressere både de akutte og langsigtede aspekter af denne komplekse medicinske tilstand. Ved at kombinere avancerede kirurgiske procedurer, specialiseret rehabilitering og nyeste teknologiske fremskridt søger Danmark at optimere resultaterne for dem, der står over for udfordringerne ved en rygmarvsskade.
Medicinsk cannabis og rygmarvsskader
Rygmarvsskader udgør en alvorlig helbredsmæssig tilstand med betydelige konsekvenser for den berørte persons livskvalitet. I de senere år er medicinsk cannabis fremkommet som en potentielt effektivt smertebehandling, og en voksende mængde videnskabelig evidens peger på dets gavnlige virkning ved rygmarvsskader.
Cannabinoider interagerer med kroppens endocannabinoide system, som regulerer forskellige fysiologiske processer, herunder smerteopfattelse. Ved at påvirke dette system kan cannabinoider potentielt reducere smerteoplevelsen og forbedre livskvaliteten for personer, der lever med rygmarvsskader.
Der findes kun få vurderinger af, at medicinsk cannabis kan være relevant behandling for rygmarvsskader[5,6], men cannabis synes at kunne hjælpe med flere symptomer hos patienter med paraplegi, især nervesmerter og smertefuld muskelstivhed. Et større studie med 116 deltagere fandt dog ingen effekt af Sativex (oromucosal spray med THC og CBD) sammenlignet med placebo[7].
En dansk undersøgelse fra 2017 med 537 patienter med traumatisk rygmarvsskade viste, at over en tredjedel af patienterne havde prøvet cannabis, og næsten 60% oplevede en subjektiv forbedring. De fleste patienter havde dog startet med at bruge cannabis før rygmarvsskaden, og hovedårsagen til brugen var primært rekreativ[8].
En betydningsfuld undersøgelse, publiceret i tidsskriftet Spinal Cord i 2019, bekræftede, at medicinsk cannabis kan udgøre en effektiv behandling for smerte ved rygmarvsskader. Deltagerne, der anvendte medicinsk cannabis, rapporterede en signifikant reduktion i smerteintensitet sammenlignet med placebogruppen[9]. Yderligere bemærkede deltagerne forbedret søvnkvalitet og en reduktion i forbruget af traditionelle smertestillende medicin. Trods de positive aspekter gav deltagerne udtryk for bekymring vedrørende uregelmæssigheden i forsyningen og den inkonsistent dosering.
Dog bør det bemærkes, at anvendelsen af medicinsk cannabis til behandling af smerte ved rygmarvsskader forbliver et kontroversielt emne, og der kræves yderligere forskning for at forstå de langsigtede virkninger og optimale doseringer specifikt for denne tilstand. Det er afgørende at konsultere en læge eller specialist, der er kyndig inden for medicinsk cannabis, før behandlingen påbegyndes.
Kriterier for ordination af medicinsk cannabis
I Danmark er medicinsk cannabis blevet legaliseret og kan ordinæres af læger til behandling af visse medicinske tilstande, herunder kroniske smerter. Dette åbner muligheden for, at personer med rygmarvsskader kan få adgang til medicinsk cannabis som en integreret del af deres smertebehandling, under forudsætning af at det vurderes som hensigtsmæssigt af en læge. Ansvaret for medicinsk behandling med cannabis påhviler altid den behandlende læge. Det er derfor lægen, der fastslår, om en patient skal behandles med medicinsk cannabis.
Ifølge cannabisvejledningen fra Lægemiddelstyrelsen bør:
Relevante godkendte markedsførte lægemidler være afprøvet, før behandling med medicinsk cannabis forsøges.
Cannabis ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende viden om langtidseffekter, herunder kognitiv udvikling.
En læge maksimalt ordinere til en måneds forbrug på en recept.
Læger som udgangspunkt ikke behandle med medicinsk cannabis uden for deres specialområde.
Yderligere har Lægemiddelstyrelsen godkendt få patientgrupper og indikationer, herunder rygmarvsskade, for anvendelse af medicinsk cannabis som patient i Danmark. Du kan læse mere om relevante indikationer for ordination her.
Referencer
Rygmarvsskadede i Danmark: Hjælp og viden (ryk.dk)
Snedecor SJ, Sudharshan L, Cappelleri JC et al. Systematic review and comparison of pharmacologic therapies for neuropathic pain associated with spinal cord injury. J Pain Res. 2013:6; 539–547
Thomas, Pavithra A et al. A scoping review on the effect of cannabis on pain intensity in people with spinal cord injury. The journal of spinal cord medicine vol. 45,5 (2022): 656-667.
ClinicalTrials.gov. A study of cannabis based medicine extracts and placebo in patients with pain due to spinal cord injury. NCT01606202. Accessed January18, 2020.
Andresen SR, Biering-Sørensen F Hagen EM et al. Cannabis use in persons with traumatic spinal cord injury in Denmark. J Rehabil Med 2017; 49:152-160.
Bourke, J. A., Catherwood, V. J., Nunnerley, J. L., Martin, R. A., Levack, W. M. M., Thompson, B. L., & Acland, R. H. (2019). Using cannabis for pain management after spinal cord injury: a qualitative study. Spinal cord series and cases, 5, 82.